fredag den 13. september 2013

Slentretur i september.


De daglige slentreturene rundt ad havens stier er uden egentlige mål, og handler nok mest om noget mentalhygiejnisk. De snoede stier fører rundt til grønne og fredfyldte rum med mange hævede bede, hvor det efterhånden er trangt med plads til nye planter. Der er siddepladser, hvor man kan slå sig ned og tænke tanker - gerne nye - og således reflektere lidt over tingene - og her midt i plantetætheden lader jeg tankerne sive opad mellem træerne, det er trods alt den vej, vi har bedst plads.
  







Jeg kan stadig overraskes af de stenbelagte stier skønt jeg selv har lagt dem for mange år siden, men det er som om stierne forandres i takt med planternes udvikling, og ofte må der gribes ind og reguleres. På den måde virker haven som en levende organisme, et stykke natur, der lever sit helt eget liv.



De grønne nuancer i de bunddækkende planter strækker sig fra kølige grågrønne til varme gulgrønne, og de harmonerer alle med de gråtonede granitsten.






De små træer i deres skåle flyttes af og til rundt til nye omgivelser, og det er som om, at de derved forandres. 









En rød Dahlia i sin krukke giver en flot komplementær effekt imellem de grønne planter.













































Lydløs, regntung dag.









På turene rundt møder jeg planter, som vi har købt på vore rejser rundt i mange lande. Samtidig kan vi fornemme inspiration titte frem fra rejserne til England, Italien, Holland, Frankrig og Spanien. Alle steder, hvor vi har rejst ser vi haver, og oplever virkelig haveglæden som noget universelt på tværs af landegrænser.












På de tyste stier fornemmer man en tone mod begyndende efterår.
































9 kommentarer:

  1. det er utroligt at man slet ikke kan blive træt af de smukke stenbelagte stier - jeg kan ikke blive træt af dem ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim.
      Jeg har det på samme måde - ikke fordi de er så bekvemme at gå på, men vi har en fornemmelse af, at det er sundt for fødderne at bevæge sig rundt på den lidt ujævne flade. Og rent synsmæssigt er den rustikke virkning sammen med planterne harmonisk.
      Kh Jørn

      Slet
  2. Skønne (efterårs) billeder fra jeres have Jørn.
    Hvergang har du fanget noget nyt med linsen, Smukt og roligt.
    Det perfekte sted, at tænke tanker, som du siger :-)
    K.Gro

    SvarSlet
  3. Hej Gro.
    Tak. Det glæder mig, at du synes om billederne. Ja, vi finder megen ro derude, og tænker tanker ind imellem :-)
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  4. Hej Jørn.
    Jeg kan også tåle at se billeder fra din have mange, mange gange endnu. Jeg håber jeg med tiden kan få lavet nogle lignende stier her hos mig selv. Jeg har fået et ordentligt læs marksten fra en nabo, så det er sådan set bare med at komme igang. Der findes ikke nogen smukkere stier i havesammenhæng, synes jeg. Jeg nåede aldrig til Silkeborg denne sommer. Rigtig ærgerligt. Jeg har måttet droppe mange ting jeg havde planlagt og håbet på i år, da jeg har haft det rigtig skidt hen over sommeren. Jeg håber jeg får chancen en anden god gang istedet.
    Kærlig hilsen
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene.
      Dejligt at høre, at du vil kigge med mange gange endnu. Jeg kan godt forstå, at du har lyst til at gå i gang med at lave markstensbelagte stier. Jeg tænker på det som et dejligt projekt, der foregik over et par somre. Jeg glædede mig over meter efter meter jeg fik lagt, og har glædet mig over dem siden. Du skal blot huske at beskytte knæene. Jeg havde lidt problemer med det undervejs.
      Kh. Jørn

      Slet
    2. Hej Jørn.
      Jeg er sikker på jeg vil ha' det på samme måde. Det er altid tilfredsstillende, at lave noget, hvor man kan se hvor langt man kommer og at det bliver smukt. Jeg har heldigvis nogle gode knæbeskyttere og så må jeg tage det i små bidder, så knæene kan holde til det.
      Kh. Malene

      Slet
    3. Hej Malene.
      God arbejdslyst og nyd det. Det er en god idé at tage det i små bidder.
      Kh. Jørn

      Slet