fredag den 25. januar 2013

Gamle fotos på nyt indlæg..


Med disse billeder er jeg for en dels vedkommende dykket ned i billeder, som stammer fra dias, jeg har skandet. Det er billeder, der for nogles vedkommende rækker mange år tilbage. Det er efterhånden 25 år siden at jeg for alvor begyndte at tage billeder fra vores have.

Selve skandingsteknikken har rent teknisk nok ikke været den bedste, idet billederne er blevet en anelse mere sløret i forhold til det orginale dia. Imidlertid er det som om, at netop det lidt slørede look på en måde understreger billedernes `ælde` - optagelser fra for længe siden.






Det giver en hvis kontinuitet at have billeder af sin have, der rækker så mange år tilbage. Masser af billeder af lykkelige havedage - at  gense træer og buske, man plantede som helt små og som nu er blevet store eller måske er fjernet igen, i den proces man kan kalde `den foranderlige have`.









Her er en gruppe buksbomkugler, som blev plantet ind i `skovtykningen`, men hvor det viste sig, at de måtte flyttes, fordi de ikke fik lys nok. Sådan kan man gennem årene eksperimentere og gøre sig sine erfaringer.



Det ser jo ganske pænt ud med de små valmuesøstre, der havde forvildet sig ind i bedet, og skabte lidt liv mellem alt det grønne  
- det kunne man godt tilskynde den til igen.



Hvor står de dejlig stramt i formen, de klippede cotoneaster i baggrunden. I dag er de større og mere upræcise i formen, og er nærmest ved at gro sammen i en sammenhængende kuglestruktur.






Den store kermesbær til højre dukkede op af sig selv - en fugl har formodentlig smidt en klat, hvori der var et frø. og den voksede op, stor og mægtig med sine dekorative frugter, og vi glædede os over den gennem flere år. Men for et par år siden mistede den ævred og blev borte - sådan er meget kun til låns.



Inger i skudlinjen under optagelser fra vores have i 2002.













Den lille Cotoneaster voksede igennem en sten. På et tidspunkt blev den for tyk i stammen. Vi har stadig stenen indeholdende en stump af stammen.



En rødtjørn bagerst til venstre og granerne til højre blev fjernet for år tilbage. Rødtjørnen fik en svampesygdom og visnede, og granerne væltede i en vinterstorm. - Og sådan griber naturen ind i en haves forløb, og det er bare vilkårene.



Opstilling i grågrønt på en møllesten.









Den spiralformede buksbom blev flyttet rundt som blikfang. Et år fik vi en hård vinter, som den ikke klarede.











Dild er en smuk skærmplante. Den vil helst selv bestemme, hvor den skal gro. Hvert forår strør vi frøene lidt hist og pist i urtehaven, så kan den selv finde ud af, hvor den vil komme op.







Da planterne var mindre, var stenene mere markante.





Jeg har en forkærlighed til de grågrønne.





Utehaven i højbedene er nok det mest foranderlige sted i haven. Vi kalder den en `portage`efter engelsk forbillede. Det er her vi dyrker krydderurter, lidt grøntsaget og blomster - visse af blomsterne sår sig selv, så som morgenfruer, kongelys, valmuesøster o.a.. Der kan således let opstå et lidt rodet indtryk, men vi har valgt at kalde det `poetisk rod` og i virkeligheden er det stedet i haven, der mest taler til alle sanser på én gang.






Vi har gennem årene slæbt mange sten hjem i haven, og nogle af dem brugte vi til at kante bedene med. Her i en kombination med `klyner`(tørveblokke), der begge dele er fremragende, hvis man ønsker at bygge et bed op i højden.











Det er rart at kombinere sten og planter - jeg kan godt lide kontrasten mellem de bløde planter og de hårde sten.















6 kommentarer:

  1. Hej Jørn
    Det er godt at have billeder af det, der er forsvundet fra haven, så glemmer du det ikke. Jeg kan godt se, at der er sket noget siden de billeder, men det var sjovt at se,hvordan det har set ud.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth
    Ja, det er sjovt at kunne skue lidt bagud og gense, det som var engang - visse ting kan man ligefrem få lyst til at genetablere.
    Kh. Jørn

    SvarSlet
  3. En helt fantastisk billedserie at have liggende. At billederne virker lidt "ældede" gør blot historien mere autentisk. Du viser både udviklingen i din have og på det elektroniske plan. Meget er sket begge steder..

    Det er heller ikke enhver forundt at kunne vise havebilleder 25 år tilbage, det er næsten som at kigge tilbage på et ægteskab til søvbrylluppet, med op- og nedture.... . Nå, nu bliver jeg vist lidt for filosofisk her sidst på aftenen ;)

    Iøvrigt hilste jeg på dig forleden dag... Er igang med at læse tilbage i Haven, og i maj 2010 støder jeg på en artikel om dig og din have. Selvfølgelig har jeg læst artiklen dengang, men tror vist ikke at jeg kendte din blog... Eller også var jeg bare ikke klar over sammenhængen! Ihvertfald var det hyggeligt at "møde" dig derinde... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Jeg syntes jo nok, at det var dig jeg hilste på, den dag du slentrede gennem artiklen. Tak for din fine kommentar. Du har en god humor og fantasi, og er i stand til at udtrykke det - herligt.
      Kh. Jørn

      Slet
  4. Din have var smuk dengang , ligesom den er smuk nu, og jeg kan genkende fra mig selv, hvor hyggeligt det er at kigge paa gamle billeder og se de forskellige forandringer gennem aarene. Jeg nyder altid at 'studere' billederne af din have .
    Kh. Jane

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane
      Du har ret - selv om det er nuet der gælder, er det alligevel rart med et tilbageblik, for at se, om man holder `retningen`.
      Jeg nyder at se dine fine malerier, og hvordan du udvikler dig.
      Kh. Jørn

      Slet