søndag den 7. november 2010

Tilbageblik på den forgangne sommer




Overalt i haven var der en frodighed uden lige. Roser, stauder og sommerblomster trængtes mellem havens opstammede træer og buske. Morgenduggen på krydderurternes blade berigede den tidlige tur rundt i haven med velduft.





I havens udkant og i dens hjørner var frodigheden total, her kunne den se lidt vild og "uordentlig" ud ganske som naturen selv og der kunne nok også findes en enkelt brændenælde og et par tidsler, der er gode planter for sommerfuglenes larver.
Jeg må da indrømme, at jeg personligt finder frodighed vigtigere end en haves stil, men dybet set er den slags holdninger blandt havefolk nok et spørgsmål om temperament og tolerancetærskel og endelig findes der jo heldigvis ingen regler for, hvordan en have skal udformes.


Vi tilstræber at dække al jorden med plantevækst. Dels synes vi, at det ser smukt ud og minder om naturens måde at gebærde sig på og dels hæmmer det ukrudtets vækst. Vi mener også, at det tætte plantelag er med til at holde på jordens fugtighed i tørre perioder.



2 kommentarer:

  1. Hvilke herlige billeder! Tusind tak for god inspiration. Venligst Elsa

    SvarSlet