mandag den 29. januar 2018

Haven er jo ikke statisk.


Et gammelt billede (ca. 18 år) som jeg er glad for. Det viser et kig ud i forhaven gennem en portal af blåregn. Der er en hvis stramhed over billedet. som jeg godt kan lide. Egentlig handler det om det lille træ med den kvadratdiske fodpose af Ericalyng. Jeg startede det som stikling, og det er en cypres, populært kaldet blød enebær, Chamaecyparis pisifera 'Squarrosa'. Den blev klippet gennem mange år, og indgik i et harmonisk sammenhæng med forhavens øvrige småtræer.



- Og årene gik, og vi måtte forleden erkende, at det nu var blevet alt for stort til omgivelserne. Træet stod så underlig umotiveret og fyldte alt for meget. Vi talte årringene i stammen, kom vi op på 35 år.



Da vi fik det fældet, gav det lys og luft til forhaven - til gengæld blev genboens tag ret fremtrædende - man kan jo ikke få det hele.



Her ses træet fra en anden side, og her var det også for dominerende. 



Nu er der  blevet mere sammenhæng i forhaven, synes vi.



I baghaven er der også visse stramme partier. Den klippede firkant i Buksbom er Buxus sempervirens, 'Blauer Heinz' med blågrønne, smalle blade. Bagved et par klippede Cotoneaster-kugler.



Vi har mange stedsegrønne planter, og har derved opnået en ret grøn vinterhave.






På turen rundt er der trods årstiden mange detaljer.






En almindelig lærk, Larix decidua, også klippet gennem mange år, har en skulpturel virkning på baggrund af alt det vintergrønne.




























































mandag den 11. december 2017

Træerne vokser ikke ind i himlen.


Træerne vokser ikke ind i himlen - vi forhindrede det forleden, hvor vi havde besøg af en fagmand, der hjalp os med at kappe toppen af vores askebladede løn samt tynde ud i træets grene. Ved samme lejlighed hev han en masse vedbend ned, der havde haft lidt for frit løb gennem årene.

Når vi fik tyndet ud i træets grene skyldtes det balancen mellem lys og skygge i haven, der kan være hårfin. Det er vigtigt med lys til havens bund, men samtidig vil vi ikke undvære den 'vandrende' skygge hen over dagen. Vores store træer blev plantet for 30 år siden, og de er i høj grad med til at give haven karakter, idet de er med til at skabe rum. Vi oplever dem som havens loft, og træerne er ret letløvede, så de filtrerer lyset på en behagelig måde.



Da vi fik fjernet det tykke lag vedbend kom et nissebo til syne. Det, at det nu er afsløret, generer åbenbart ikke nisserne, der frimodigt kravler ud og ind af deres hule.



Mange har et lidt ambivalent forhold til vedbend, for det kan være svært at styre, hvis man har ønske om en have, der er styret til mindste detalje, men er man åben for et mere naturligt havelook, er vedbend en fantastisk plante til at skabe frodighed med. Både lodret og vandret kan den bruges som vintergrønt supplement, hvor den dækker kedelig plankeværker og mure, og får disse til at smelte sammen med havens øvrige grønhed.






Selv inde i dyb skygge, hvor andet må give op, klarer den sig som en virkelig god bunddækkeplante.



























I går fik vi sne, der lyser op i den vintermørke have.



Det er ikke det store lag vi har fået, men selv et let drys pynter på haven.